Her er et nyt indlæg fra de danskstuderende på Vordingborg seminarie.
Denne gang fik vi stillet til opgave at lave et undervisningsforløb der skulle strække sig over 3-6 uger og skulle være målrettet elever på mellemtrinnet. Forløbet skulle omhandle læsning og skrivning.
Vi fik af vide at skole vi skulle lave undervisningsforløb til lå i en af danmarks rigeste kommuner og vi havde derfor rig mulighed til at bruge diverse materialer.
vi valgte at lægge vores fokus på en klasse der svarede til en 4. - 5. klasse med elever der både var fagligt stærke, svage og med elever der lå i mellem. Vores forløb er planlagt til at vare 3 uger.
Som undervisningsmateriale valgte vi at bruge LÆS TIL som består af en tekstbog og en grund bog, samt en lærervejledning med opgaver til eleverne. Vi bad også eleverne om at finde deres egne tekster, for at motivere eleverne, når de fik lov til at læse om et emne der interesserede dem. samtidig brugte vi også bogen Skriftlig for fjerde som et led af grammatik undervisningen.
Den første uge valgte vi at fokusere på orienteringslæsning og herunder informerende tekster. Vi starter med at fastlægge genren orienteringslæsning. Eleverne skulle læse nogle tekster for at få en større viden omkring orienteringslæsning og informerende tekster. Derefter skulle de selv vælge et emne og en tekst der interesserede dem, og det skulle munde ud i en skriftlig opgave hvor elverne selv skulle skrive en informerende tekst.
I uge to skulle eleverne lære at referere en tekst. Først fik eleverne et oplæg omkring genren referat, for at fastlægge genren. Derefter fik eleverne en masse skønlitterære tekster som de skulle læse og bagefter lave et referat. Eleverne fik en masse opgaveark der skulle hjælpe dem med at få et større overblik ovre genren. Derefter blev eleverne igen stillet opgaven at læse en tekst og lave et referat. Derudover skulle eleverne bagefter læse deres tekst igennem og finde eventuelle grammatiske fejl i deres tekst ved hjælp af deres bog Skriftlig for fjerde. De måtte selv vælge deres fokuspunkter ude fra bogen, og selv vælge hvor mange fokuspunkter de ville have. Målet med denne opgave var at få grammatik ind over det selve forløbet.
I den sidste uge berører vi tekstforståelse og analyse. Eleverne blev præsenteret for genren. Derefter skulle eleverne læse nogle tekster hvor de i grupper skulle finde ud af hvad der stod "på" linjerne og "mellem" linjerne. Eleverne blev også præsenteret for nogle opgaveark der skulle hjælpe dem med at difinere genren og hjælpe dem med at løse opgaven.
Målet med vores forløb er at give eleverne en større forståelse indenfor forskellige tekstgenre, og lære dem at bruge de rigtige læsestrategier for at give større horisont i forhold til genrelæsning. Samtidig give dem skriftlige opgave med bestemte mål der skulle styrke elevernes skrivefærdigheder.
fredag den 30. marts 2012
fredag den 16. marts 2012
Vurdering af undervisningsmateriale
Jeg har vurderet undervisningsmaterialet Læs med! som bestod af en grundbog og en tekstbog. Materialet er egnet til mellemtrinet.
Jeg synes at grundbogen er et brugbart materiale da en tekst er gengivet tre gange. forstået på den måde at, hver tekst omhandler det samme, men er skrevet på forskellige måder der er egnet til den enkelte elevs læsefærdigheder. Det synes jeg er et rigtig godt middel da alle elever har mulighed for at forstå teksten, og arbejde på kryds af niveauerne selvom det ikke er identiske tekster. På den måde taber man ikke elever der sidder med eventuelle læsevanskeligheder. Dette skaber undervisningsdifferentiering.
I forhold til tekstbogen er jeg lidt mere skeptisk. Selve siderne virker uoverskuelige, der er for meget tekst og den generelle opbygningen er forvirrende. Dog ville jeg tage elementer fra tekstbogen ud, som fx opgaverne, omformulere dem, så de bliver mere tilgængelige for eleverne. Jeg synes ikke at bogen er ubrugelig, men at følge tekstbogen slavisk vil jeg ikke mene gavner eleverne. Man kunne sagtens bruge tekstbogen til visse opgaver, men jeg som lærer skal være opmærksom på at teksterne ikke forvirrer eleverne mere end det opklarer ubesvarede spørgsmål i forhold til grundbogen.
Jeg har også kigget på nogle computerspil der er lavet som undervisningsmateriale. Det ene spil var lavet som krydsord og sudoku, og det andet var et program hvor man kunne udforme sine egne historier og små tegneserier.
Eftersom spillene er tiltænkt mellemtrinet mener jeg at især spillet med krydsordene er svære. opgaveformuleringerne er uklare og kan let misforståes. Samtidig er de ord der skal gættes, ord jeg ikke ville mene at elever på mellemtrinet kender. Men spillet som helhed er en god måde at differentiere undervisningen på, og motivere eleverne med en anderledes undervisning. leg og læring er god undervisningsform.
Spillet hvor eleverne kan lave historier og tegneserier, bliver eleverne udfordret mere kreativt, men de får også rig mulighed for at øve stavning med fx talebobler. Jeg synes dog at spillet kræver, at jeg som lærer sætter mig meget ind i spillet og instruktionerne inden man begynder at arbejde med det. Som udgangspunkt kunne jeg ikke lige overskue programmet og funktionerne. Jeg blev nød til at læse manualen for at kunne benytte programmet. Hvis man skal bruge sådan et spil i undervisningen, kan man ikke bede eleverne om at sætte sig ind i en manual, inden de benytter programmet. Det ville få undervisningen til at falder lidt til jorden.
Men konceptet i at bruge spil til at differentiere undervisningen er en god ide. Når man har mulighederne for at bruge medier i undervisningen, synes jeg at det skal udnyttes. Eleverne er bekendt med medier da de er omgivet af dem hver dag, og jeg mener det motivere eleverne.
Jeg synes at grundbogen er et brugbart materiale da en tekst er gengivet tre gange. forstået på den måde at, hver tekst omhandler det samme, men er skrevet på forskellige måder der er egnet til den enkelte elevs læsefærdigheder. Det synes jeg er et rigtig godt middel da alle elever har mulighed for at forstå teksten, og arbejde på kryds af niveauerne selvom det ikke er identiske tekster. På den måde taber man ikke elever der sidder med eventuelle læsevanskeligheder. Dette skaber undervisningsdifferentiering.
I forhold til tekstbogen er jeg lidt mere skeptisk. Selve siderne virker uoverskuelige, der er for meget tekst og den generelle opbygningen er forvirrende. Dog ville jeg tage elementer fra tekstbogen ud, som fx opgaverne, omformulere dem, så de bliver mere tilgængelige for eleverne. Jeg synes ikke at bogen er ubrugelig, men at følge tekstbogen slavisk vil jeg ikke mene gavner eleverne. Man kunne sagtens bruge tekstbogen til visse opgaver, men jeg som lærer skal være opmærksom på at teksterne ikke forvirrer eleverne mere end det opklarer ubesvarede spørgsmål i forhold til grundbogen.
Jeg har også kigget på nogle computerspil der er lavet som undervisningsmateriale. Det ene spil var lavet som krydsord og sudoku, og det andet var et program hvor man kunne udforme sine egne historier og små tegneserier.
Eftersom spillene er tiltænkt mellemtrinet mener jeg at især spillet med krydsordene er svære. opgaveformuleringerne er uklare og kan let misforståes. Samtidig er de ord der skal gættes, ord jeg ikke ville mene at elever på mellemtrinet kender. Men spillet som helhed er en god måde at differentiere undervisningen på, og motivere eleverne med en anderledes undervisning. leg og læring er god undervisningsform.
Spillet hvor eleverne kan lave historier og tegneserier, bliver eleverne udfordret mere kreativt, men de får også rig mulighed for at øve stavning med fx talebobler. Jeg synes dog at spillet kræver, at jeg som lærer sætter mig meget ind i spillet og instruktionerne inden man begynder at arbejde med det. Som udgangspunkt kunne jeg ikke lige overskue programmet og funktionerne. Jeg blev nød til at læse manualen for at kunne benytte programmet. Hvis man skal bruge sådan et spil i undervisningen, kan man ikke bede eleverne om at sætte sig ind i en manual, inden de benytter programmet. Det ville få undervisningen til at falder lidt til jorden.
Men konceptet i at bruge spil til at differentiere undervisningen er en god ide. Når man har mulighederne for at bruge medier i undervisningen, synes jeg at det skal udnyttes. Eleverne er bekendt med medier da de er omgivet af dem hver dag, og jeg mener det motivere eleverne.
Vurdering af elevtekst
For at kunne vurdere en elevtekst, og elevens niveau i forhold til klassetrinet bliver jeg som lærer nødt til at fokusere på eleverne i en klasse, som individuelle individer. Det nytter ikke noget at se på klassen som helhed, og så vurdere en enkelt elev, med udtagelse som fx. '' han eller hun er slet ikke på tredje klasses niveau'' - Det kan da godt være han eller hun er det, men at resten af klassen bare har bedre faglige kompetencer end vedkommende.
Det gælder om at tage fat på eleven ud fra hvor elevens faglige kompetencer befinder sig nu og her, og derefter forsøge at rykke eleven op på et højere fagligt niveau.
Når eleverne aflevere tekster, er det vigtigt at holde fokus på den stillede opgave, jeg som lærer selv har givet dem. Det er vigtigt ikke at påpege for mange fejl af gangen, så vil eleven opleve fiasko, frem for succes. God tilbagemelding til eleven kan starte og slutte med ros, og her imellem kommer risen. Det er den bedste måde at 'pakke det ind på', for at eleven ikke føler for stor fiasko, og mister lysten til at skrive.
Det er klart at jeg som lærer, når jeg læser elevernes opgave ikke kun kigger på den stillede opgave, fx. at eleverne skal bruge deres fantasi, men også ser på de andre ting i opgaven såsom stavning og grammatik. Finder jeg at mange elever i klassen har problemer med fx. nutids-r, vælger jeg ikke at kommentere på det i den stillede opgave omkring fantasi, men tager det derimod op ugen efter, og laver en opgave derudfra.
Vigtigst af alt synes jeg det handler om, at opretholde elevernes entusiasme og motivation, i stedet for at 'køre dem i smadder'
C. Madsen
Det gælder om at tage fat på eleven ud fra hvor elevens faglige kompetencer befinder sig nu og her, og derefter forsøge at rykke eleven op på et højere fagligt niveau.
Når eleverne aflevere tekster, er det vigtigt at holde fokus på den stillede opgave, jeg som lærer selv har givet dem. Det er vigtigt ikke at påpege for mange fejl af gangen, så vil eleven opleve fiasko, frem for succes. God tilbagemelding til eleven kan starte og slutte med ros, og her imellem kommer risen. Det er den bedste måde at 'pakke det ind på', for at eleven ikke føler for stor fiasko, og mister lysten til at skrive.
Det er klart at jeg som lærer, når jeg læser elevernes opgave ikke kun kigger på den stillede opgave, fx. at eleverne skal bruge deres fantasi, men også ser på de andre ting i opgaven såsom stavning og grammatik. Finder jeg at mange elever i klassen har problemer med fx. nutids-r, vælger jeg ikke at kommentere på det i den stillede opgave omkring fantasi, men tager det derimod op ugen efter, og laver en opgave derudfra.
Vigtigst af alt synes jeg det handler om, at opretholde elevernes entusiasme og motivation, i stedet for at 'køre dem i smadder'
C. Madsen
Grammatik
Velkommen til min blog, Madsen og meget mere..
Dette er mit første indlæg, og jeg lægger hårdt ud med grammatik.
Uge 9 gik med grammatik og syntaks. Vi skulle i løbet af ugen finde et fokuspunkt, i forhold til disse punkter. Jeg valgte at bruge ugen til at komme lidt omkring det hele, for at få et overblik over hvad jeg egentlig kan, og hvad jeg kan blive bedre til. Ved kort repetition, fandt jeg ud af at jeg faktisk havde meget godt styr på de grundlæggende begreber. Tegnsætning er stadig en udfordring, da man har tillagt sig nogle vaner fx når man skal sætte komma. Regler omkring komma kan ofte blive forvirrende fordi der både bliver talt om "nyt" og "gammelt" komma. Hvad skal man egenligt bruge og hvordan?
Samtidig fik vi til opgave at lave et undervisningsforløb over vores fokuspunkter, men da vores gruppe var lidt over det hele, besluttede vi at lave et forløb der omfattede lidt af hvert. vi kom fx omkring Dunn & Dunn's læringsstile, samt tegnsætning og grammatik med fokus på nutids - r. Vi fik af vide at opgave skulle være sjov og at det ikke måtte være tavleundervisning, hvilket jeg synes lykkedes meget godt. Så justeringer i forhold til pladsmangel og instruktioner kunne have løftet forløbet til et højere niveau. forløbet var tænkt som en opsummering af et længere varende grammatikforløb på mellemtrinet.
Dette er mit første indlæg, og jeg lægger hårdt ud med grammatik.
Uge 9 gik med grammatik og syntaks. Vi skulle i løbet af ugen finde et fokuspunkt, i forhold til disse punkter. Jeg valgte at bruge ugen til at komme lidt omkring det hele, for at få et overblik over hvad jeg egentlig kan, og hvad jeg kan blive bedre til. Ved kort repetition, fandt jeg ud af at jeg faktisk havde meget godt styr på de grundlæggende begreber. Tegnsætning er stadig en udfordring, da man har tillagt sig nogle vaner fx når man skal sætte komma. Regler omkring komma kan ofte blive forvirrende fordi der både bliver talt om "nyt" og "gammelt" komma. Hvad skal man egenligt bruge og hvordan?
Samtidig fik vi til opgave at lave et undervisningsforløb over vores fokuspunkter, men da vores gruppe var lidt over det hele, besluttede vi at lave et forløb der omfattede lidt af hvert. vi kom fx omkring Dunn & Dunn's læringsstile, samt tegnsætning og grammatik med fokus på nutids - r. Vi fik af vide at opgave skulle være sjov og at det ikke måtte være tavleundervisning, hvilket jeg synes lykkedes meget godt. Så justeringer i forhold til pladsmangel og instruktioner kunne have løftet forløbet til et højere niveau. forløbet var tænkt som en opsummering af et længere varende grammatikforløb på mellemtrinet.
Abonner på:
Opslag (Atom)