Her er et nyt indlæg fra de danskstuderende på Vordingborg seminarie.
Denne gang fik vi stillet til opgave at lave et undervisningsforløb der skulle strække sig over 3-6 uger og skulle være målrettet elever på mellemtrinnet. Forløbet skulle omhandle læsning og skrivning.
Vi fik af vide at skole vi skulle lave undervisningsforløb til lå i en af danmarks rigeste kommuner og vi havde derfor rig mulighed til at bruge diverse materialer.
vi valgte at lægge vores fokus på en klasse der svarede til en 4. - 5. klasse med elever der både var fagligt stærke, svage og med elever der lå i mellem. Vores forløb er planlagt til at vare 3 uger.
Som undervisningsmateriale valgte vi at bruge LÆS TIL som består af en tekstbog og en grund bog, samt en lærervejledning med opgaver til eleverne. Vi bad også eleverne om at finde deres egne tekster, for at motivere eleverne, når de fik lov til at læse om et emne der interesserede dem. samtidig brugte vi også bogen Skriftlig for fjerde som et led af grammatik undervisningen.
Den første uge valgte vi at fokusere på orienteringslæsning og herunder informerende tekster. Vi starter med at fastlægge genren orienteringslæsning. Eleverne skulle læse nogle tekster for at få en større viden omkring orienteringslæsning og informerende tekster. Derefter skulle de selv vælge et emne og en tekst der interesserede dem, og det skulle munde ud i en skriftlig opgave hvor elverne selv skulle skrive en informerende tekst.
I uge to skulle eleverne lære at referere en tekst. Først fik eleverne et oplæg omkring genren referat, for at fastlægge genren. Derefter fik eleverne en masse skønlitterære tekster som de skulle læse og bagefter lave et referat. Eleverne fik en masse opgaveark der skulle hjælpe dem med at få et større overblik ovre genren. Derefter blev eleverne igen stillet opgaven at læse en tekst og lave et referat. Derudover skulle eleverne bagefter læse deres tekst igennem og finde eventuelle grammatiske fejl i deres tekst ved hjælp af deres bog Skriftlig for fjerde. De måtte selv vælge deres fokuspunkter ude fra bogen, og selv vælge hvor mange fokuspunkter de ville have. Målet med denne opgave var at få grammatik ind over det selve forløbet.
I den sidste uge berører vi tekstforståelse og analyse. Eleverne blev præsenteret for genren. Derefter skulle eleverne læse nogle tekster hvor de i grupper skulle finde ud af hvad der stod "på" linjerne og "mellem" linjerne. Eleverne blev også præsenteret for nogle opgaveark der skulle hjælpe dem med at difinere genren og hjælpe dem med at løse opgaven.
Målet med vores forløb er at give eleverne en større forståelse indenfor forskellige tekstgenre, og lære dem at bruge de rigtige læsestrategier for at give større horisont i forhold til genrelæsning. Samtidig give dem skriftlige opgave med bestemte mål der skulle styrke elevernes skrivefærdigheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar